Turen går til Tjekkiet og Slovakiet er udkommet
Skrevet af Malene d. 15.12.2008
Den 15. december udkom Turen går til Tjekkiet og Slovakiet på Politikens forlag. Det har været en lang skrive- og udgivelsesproces, men når jeg står med den færdige bog i hånden, tænker jeg først og fremmest på en lang og dejlig sommer i de to mellemeuropæiske lande i 2007. Det var den første lange researchrejse med vores datter, Barbara. Hun var knap et år og klarede de 2 ½ måned væk hjemmefra fint. Men hun var også heldig med at have godt selskab undervejs: Vi startede i Prag i selskab med farfar Erling og sluttede i Nordbøhmen og Karlovy Vary sammen med morfar Arne – og undervejs boede vi hos vores gode veninde Veronika i Bratislava og fik besøg i Brno af vores gode venner Uzma, Carsten og Jamilla. Alle har en andel i den bog, der nu er udkommet.