Klosterliv og kristne landsbyer
Skrevet af Malene d. 30.08.2009
I det østlige Tyrkiet lever en lille gruppe kristne, der tilhører et af verdens ældste kirkesamfund, det syrisk-ortodokse. Deres gudstjenester foregår stadig på Jesu sprog, aramæisk, og en moderne variant af det samme sprog er deres hverdagssprog. Hen over sommeren besøgte jeg nogle af de gamle klostre i området Turabdin, de troendes bjerg, tæt på byerne Midyat og Mardin.
Udvidet nyhedstekst
I Turabdin fik jeg mulighed for at tale med munke og lægfolk på klostrene – og med nogle af de få landsbyboere, som ikke er flygtet til Vesteuropa, USA eller Australien under forfølgelser og overgreb. Området blev stort set tømt for kristne under borgerkrigen mellem kurdiske oprørere og tyrkisk militær. Men nogle af flygtningene er begyndt at vende tilbage – enten på korte besøg i løbet af sommeren eller for at genopbygge deres forladte landsbyer og bosætte sig permanent i det gamle kristne område.
Vi var blandt andet til gudstjeneste i en lille kirke, hvor flere hundrede pilgrimme fra Sverige samledes på helgendagen for Sankt Kuriakos, og vi besøgte også landsbyen Kafro, hvor syrisk-ortodokse kristne, der har levet i Schweiz, Tyskland og Sverige i over 30 år, er flyttet ind i store villaer med 3-4 badeværelser, indendørs svømmebassiner og IKEA-møbler. I nabolandsbyerne lever fattige kurdere, som forsøger at overleve som fårehyrder og daglejere...
Læs mere om ’'genkristningen af Turabdin' og de konflikter, der er opstået omkring klostrene i området, i Kristeligt Dagblad
- og hør mere om de syrisk-ortodokse kristne og et af verdens ældste fungerende klostre, Mor Gabriel-klostret nær Midyat, i Religionsrapport på P1.